Its Pesona

Det første, jeg lagde mærke til, var lugten af vådt træ og havsalt, da vi trådte ud på kajen i Waisai lige før daggry. Its Pesona holdt allerede klar, en lang træbåd i pinisi-stil med dybgrøn malet skrog og røde detaljer, lavt over vandet og bygget til at skære gennem kanalerne. Vi havde booket en privatgruppe for otte personer, men båden kan tage op til 28 – mest til deltage på dagsafstikker. Der var selvfølgelig ingen køjer, kun polstrede bænkesæder under et vandafviskende solsejl og åbent forstavn-område for dem, der gerne vil have vinden i ansigtet. Jeg stak min taske ned under sædet, tog en termos med sød indonesisk kaffe fra besætningen og så solen bryde frem over Gam Island.

Vi forlod Waisai kl. 07:30 og sejlede mod vest, mod hjertet af Raja Ampats mest fotograferede område. Første stop var Arborek Jetty kl. 09:00 – en kort vandring op til et selvbygget udsigtstårn, hvor en enkelt træbænk vender ud mod korallrevet som en privat balkon. Børn fra landsbyen var allerede der, grinede og vinkede. Vi snorklede fra bådens bagende i vand så klart, at man kunne aflæse mønstrene på en nudibranch tre meter nede. Besætningen havde sat en flydende tovlinje op med bøjer – perfekt til de, der er usikre i vandet.

Frem mod middag nåede vi Cape Kri, hvor strømmen løber kraftigt gennem korallernes snævre passage. Besætningen kastede anker i punktets læ, rakte ud vægtbælter og revnekroge og førte os ind i strømmen. Jeg tællede syv forskellige arter af dværghestehale på én enkelt gorgonianer-vifte. Frokosten blev serveret om bord – grillstegt mahi-mahi, agurk-og-tomat salat og dampet ris pakket i bananblad – spist på dækket med salt i øjenbrynene. Der var ingen køkkenkabine, kun et gaskomfur og en skæreplade under dækket forstulet.

Om eftermiddagen sejlede vi videre til Wayag og ankom kl. 15:00. Den berømte udsigtspunkt-vandring er stejl – 150 trin hugget ud i klippen – men udsigten får alle til at tie stille. Man står og ser ud over et labyrint af svampeformede øer, turkis laguner og åbent ocean, der strækker sig til horisonten. Vi brugte næsten en time deroppe og tog billeder, før vi vendte tilbage til båden for en rolig tur mod fastlandet. Lige før solnedgang stoppede vi i en beskyttet bugt nær Yenbuba, hvor vandet skiftede til gyldent, og besætningen rakte en spand med frisk papaya og ananas. Ingen musik, ingen udråb – kun lyden af vand mod skroget og nogen, der grinede stille. Det føltes som den rigtige måde at afslutte dagen på.

Tilbage i Waisai kl. 18:00 steg vi af med visheden om, at vi havde set rygraden af Raja Ampat på én lang, intens dag. Det var ikke luksus, men ægte – en arbejdsbåd med erfarne folk, der kender tidevand og tektonik i dette område. Hvis du vil dække meget terræn, se seriøse koraller og mærke vinden i håret uden liveaboard-prisen, leverer Its Pesona.