Supraba

Vi lægger Supraba med prammen mod strømmen, når vi krydser fra Misool til Wayag ved daggry — 72 meter skrog kræver rent vand foran, og vores kaptajn har sejlet denne rute siden 2005. Ved denne længde er rulningen minimal, selv når Arafurahavet bliver uroligt, og det betyder noget, når du stiller kameraet til makrogallerier ved Arborek Jetty eller forbereder udstyret på dykkerdækket. Den er ikke bygget til Komodos tidevandsstrømme; denne phinisi lever i Raja Ampat, hvor dens størrelse giver os plads til flere flasker, ekstra rebreathers og en fuld gyng for landfald ved fjernliggende mucksites.

Opbygningen er unik — kun én kahyt. Det betyder eksklusiv charter, ingen delte grupper. Rummet strækker sig tværs over skroget, med ensuite-faciliteter og direkte adgang til dækket, designet til længere ekspeditioner. Vi kører itinerarer over flere uger, der forbinder Four Kings med Waigeos sydlige spids, og vi ligger til anker i blåvandszoner, hvor mindre både ikke kan opholde sig længe. Vores dykkerhold kender strømmønstrene ved Boo Windows og tidevandsvinduet ved Melissa’s Garden — de instruerer dig over en kop kaffe, ikke med en megafon.

For nylig lå vi til anker syv sømil fra Aljui Bay for at undgå trafikken ved Manta Sandy. Gæsterne klædte sig på klokken 05:45, og vi planlagte ankomsten, så vi nåede frem, mens de første solstråler ramte rensestationen. Ingen andre både i sigte. Det er, hvad 72 meter giver: rækkevidde til at sejle stille, og flasker nok til back-to-back-dykkerier uden lange overfladepauser. Kompressoren kører helt til midnat, ikke stopper midt på eftermiddagen.

Itinerarerne skifter med musisonerne. Fra oktober til april er vi baseret i Dampier Strait — Cape Kri, Sardine Reef, Nudibranch Rock — alt inden for 45 minutters kø med gyngen. Fra maj til september flytter vi til Misools atoller og bruger månefasen til at tidsindsætte drift gennem Hengki’s Hole og de snævre kanaler ved Arborek Passage. Supraba kører ikke faste 3D2N-ruter. Vi er på charter, og vi tilpasser os strøm, vejr og gæsternes rytme.

Soldsædet er uoverskueligt — ingen stablede dykkerflasker, ingen vaskelinjer. Bare teak og skygge, med ét bord til fire personer. Om natten klargør vi agterenden til natdyk eller lægger til ved en mangroveø for at se bioluminescens. Der er ingen bar, intet musiksystem, ingen træningsrum. Dette er ikke et flydende hotel. Det er en platform for dybdegående oplevelser, hvor hvert eneste valg er truffet af mennesker, der har overstået 10.000+ dyk i disse stræder.