Delilah

Første morgen vågnede jeg før solopgangen ved lyden af vand, der klaskede mod Delilahs skrog i Sebayur Bay. Luften var kølig, saltpræget, og dæksmanden lavede allerede kaffe over en lille gaskogeplade foran i skibet. Vi havde lagt til for natten efter en problemfri overførsel fra Labuan Bajo, og da jeg trådte ud fra enkeltkabinen, fandt jeg resten af gruppen rullet ind i tæpper, mens de stirrede på silhuetten af Padar Island tværs over det spejlblanke vand. Det satte tonen – ro, fortrolighed, intet stress.

Delilah er mindre end de luksusfyldte mega-yachts, kun 25 meter med én kahyt, så det var kun vores gruppe på otte venner, der delte hele båden. Vi havde dæksektionen for os selv de fleste gange, hvilede på den lange pudebænk, der løber hele vejen rundt om bagdækket. Besætningen – fem i alt – bevægede sig med ro og effektivitet, aldrig påtrængende. En morgen satte de frokost på stranden på Kanawa Island: kogte æg, frisk papaya og stegte bananer på bananblade. Intet plast, bare enkel mad serveret med omhu.

Anden dag startede med vandringen op ad Padar. Vi landede før daggry, himlen skiftede fra dybblå til lyserød, mens vi gik op ad serpenterne. Fra toppen var udsigten over de tre bugter ufattelig – hvide sandbugter omgivet af røde klitter. Tilbage om bord sejlede vi sydpå mod Komodo Village, hvor rangersene førte os på vandring efter komododrager. En ung drage krydsede stien lige foran os, hale slæbende, tunge flaksende. Senere snorklede vi ved Manta Point nær Batu Bolong. Jeg talte seks mantar på tyve minutter, nogle svømmede lige under mig, vingeenderne strejfede mine fins.

Sidste morgen lå vi for anker ved Taka Makassar. Sandbanken var synlig ved lavvande, så vi vadede ud og drev i knæhøjt vand, tog billeder, lo. Besætningen kom med en flydende køler med koldt vand og skåret ananas. Ingen mennesker, bare stilhed og lyden af en fisk, der sprang. Vi forlod båden med et fuldt sind – ikke kun fra maden (som var overraskende god: stegt fisk med sambal, stegte grøntsager, kokosris) men fra rytmen i det hele – dage formet af tidevandet, ikke tidsplaner.