Flores Utama

Vi holder stævnen mod strømmen ved Manta Point, mens motorerne knap nok brummer, og gæsterne glider ud i vandet fra agterenden. På 76 meter danser Flores Utama ikke i bølgerne som de mindre både – hun holder stædigt styr på sin position. Det er noget, man lærer efter tyve sæsoner i disse farvande. Hendes længde giver os plads til at spredes, men stadig holde alle inden for rækkevidde. Vi følger tidevandet nøje mellem Komodo og Rinca, og med kun én kahyt er der aldrig tvivl om, hvem der er hvor.

Vores gæster er her for parkens fulde rytme, ikke bare for nogle hurtige fotos. Vi planlægger turen til Padar før daggry, og ankrer natten før ved Sebayur, så vi er tæt nok på til at fange det første lys på stierne. Stigningen er stejl, men den er værd – du ser fem bugter udfolde sig, mens solen stiger over ridgen. Efterfølgende drager vi mod syd til Pink Beach, hvor sandets rosa farvetone kommer fra knust koralkalk, ikke nogen markedsføringside. Vi ankrer ved bugtens nordlige kant, beskyttet mod eftermiddagsbølgerne.

Frem mod middag på dag to er vi i strømmen ved Batu Bolong. Her løber vandet langs revkanten – det er, hvor mantarøjerne kommer for at blive renset. Vi instruerer alle i udstigningspunkter og lader dem gå en gruppe ad gangen. Besætningen holder øje med overfladen og følger boblerne. Eftermiddagen fører os til Kanawa, hvor sandbanken træder frem ved lavvande. Børn elsker at grave efter muslinger, og den flade lagune er sikker for første gang i snorkel. Vi smider en touv fra agterenden med et skyggegivende net – perfekt til at dyrke sømandsluksus efter frokost.

På den sidste morgen sejler vi østpå mod Taka Makassar. Det er en længere tur, men vandet bliver af spejlblå, når vi er forbi Banta. Sandbanken skifter form med musisonen, så vi tjekker vanddybden med øjet, inden vi lader gæsterne gå i land. Vi har set seks revhaier på én enkelt snorkeltur. Klokken 15 er vi på vej tilbage mod Labuan Bajo, hvor vi serverer kaffe og frisk frugt, mens kystens lys tændes.

Måltiderne serveres ombord på øverste dæk i åben form – ingen faste pladser, ingen stramme tidsplaner. Køkkenet kører på propangas, ikke induktion, så de friturestegte bananboller bliver sprøde. Vi bruger frisk fangst, hvis skibsføreren får en tun på vejen, men presser det aldrig på gæsterne. Der er altid ris, suppe og stegt grøntsager til. Vandet er filtreret ombord og opbevares i rustfrie tanke – vi fylder vandkarrene op to gange dagligt.

Vi lover ikke at være de hurtigste eller mest glamourøse. Flores Utama er bygget for tilstedeværelse, ikke hast. Skroget er af jerntræ og teak, lagt over en stålkonstruktion. Vi har ikke brug for et dusin kahytter for at svare. Den ene kahyt betyder, at vi tager én gruppe ad gangen – familier, venner eller enkeltrejsende, der deltager i en planlagt etape. Vi håndterer tidevandet, menuerne, snorkelbriefingerne – du skal bare møde op med finnerne og en fornemmelse for timing.