Solitude Adventurer

Vi ligger med stævnen mod strømmen ud for Mioskon, mens det første lys rammer Wayags kalkstensspidser. På 36 meter er Solitude Adventurer ikke den største båd herude, men hendes dybgang og skrogsdesign giver os mulighed for at ankre tæt på snævre stræder, hvor tidevandet driver bytfisk og revhaier sammen. Jeg har været skibsfører i seks sæsoner i Raja Ampat, og denne båd leverer på sit navn – hun er bygget til at holde stille, mens gæsterne drifter langs vægge, hvor blødkoraller pulserer med hver strømhvirvel.

Vi sejler med maksimalt otte gæster fordelt på otte kabiner, hvilket betyder, at vores dykkerplatform aldrig føles stresset. Vi planlægger vores entréer, så vi undgår midt-dags-svulmende ved Blue Magic, hvor skolen af bumphead-papegøjefisk holder til nær afgrunden. Dykkerplatformen sænkes langsomt – ingen stress, ingen råben. Vores besætning på seks inkluderer to dykkermestre med over 1.200 dyk i disse stræder bag sig. De orienterer om lokale strømforhold, ikke kun interessante punkter. Du får at vide, hvordan udgående tidevand ved Cape Kri trækker næring langs revfladen og lokker wobbegong-hajer inden for rækkevidde.

Gæster kommer om bord med forståelse for, at Raja Ampat handler om adgang, ikke komfort til enhver pris. Øverste dæk er åbent, med skyggebænke vendt mod vest for at fange solnedgangen mellem Batanta og Salawati. Der er ingen indendørs biograf eller træningsrum – i stedet har vi et navigationsbord i salonen, hvor du kan sidde sammen med kaptajnen og følge ruten til Arborek eller J Fam-øerne. Måltiderne serveres fællesskabsstil: grillstegt mahi-mahi fanget samme morgen, papaya fra Kri, sambal lavet frisk dagligt. Ingen opvarmet karry i varmebænke.

Allerede dag tre er de fleste grupper klar til at vende tilbage til Sorong, men vi tager en omvej til Mioskon, hvis svulmende er under 1,5 meter. Det står ikke på alle ruter, men når forholdene er rigtige, er det det hele værd – revhaier kredser omkring pinden ved 18 meters dybde, og blødkorallerne lyser blåt under lommelygten. Vi kommer op kl. 17:30, rengør udstyr sammen og serverer varm ingefærte på dækket, mens himlen brænder orange bag muddertræerne.

Dette er ikke et flydende hotel med et tilhængt dykkerprogram. Solitude Adventurer fungerer som et arbejdsskib med disciplin. Vi tjekker vejrudsigten via BMKG hver morgen, ændrer rute, hvis vinden overstiger 20 knob i strædet, og har altid en ekstra redningsbåd klar, hvis hovedzodiacen får et skramme mod korallerne. Vores iltudstyr inspiceres ugentligt, ikke kun før gæster ankommer. Hvis tidevandet ikke passer til Wayag, ankrer vi i stedet ved Yenbuba – mindre fotograferet, men lige så rigt på dværg-sydhavsyngler og spøgelsesrørflodder.