Blessing

Første morgen vågnede jeg før daggry til lyden af tovværk, der klirrede blidt, og lugten af salt og friskbrygget kaffe, der snoede sig op fra dækket. Vi lå for anker lige uden for Padar, og dens skarpe tinder glødede i en gyldenbrun dis i det tidlige lys. Jeg trådte ud på balkonen til vores Master Cabin – ingen andre både i sigte, kun havets rolige brus og en og anden terne, der dykkede ned i vandet. Det føltes mindre som en gruppetur og mere som om vi havde lånt en kaptajns yacht.

Vi var gået om bord på Blessing eftermiddagen før i Labuan Bajo, modtaget med kolde handklæder og frisk ananasjuice. Allerede klokken 15:30 var vi ved Menjerite Island og var sprunget i vandet til vores første snorkeltur. Strømmen var mild, og revet summede af papegøjefisk og blå tangfisk. Tilbage på dækket var karaokeområdet allerede i gang – nogen havde sat ‘Hotel California’ på, og stemningen var afslappet og uformel.

Anden dag startede klokken 05:45 med en stejl vandretur op ad Padar for at opleve solopgangen. Udsigten skuffede ikke – tre bugter udspreder sig i forskellige nyancer af turkis. Efter morgenmaden gik vi med rangers gennem Komodo Islands tørre skov og så to komododrager nær stationsbygningen, en af dem hvilede dovent under et træ. Ved middagstid var vi kølet af på Pink Beach, hvor sandet var en blød, rosenfarvet tone under fødderne, og svømmede derefter over Manta Point, hvor to mantarok er svømmede rundt under os og skimsede vandoverfladen med deres vinger.

På den sidste dag sejlede vi til Taka Makassar, hvor sandbanken dukkede op ved lavvande som en sølvfarvet tråd mellem havet. Vi gik barfodet over den og snorklede langs ydersiden, hvor strømmen førte skarer af bannerfisk og en lille revha forbi. En kort sejlads bragte os til Kanawa, hvor vi svømmede lige op til stranden og så solnedgangen fra Serenity Deck med gin og tonic. Hele turen føltes velafbalanceret – nok aktivitet til at føle sig fyldt ud, nok afslapning til at virkelig slappe af.

Selve Blessing er 30 meter poleret træ og gennemtænkt layout. Hytterne er kompakte, men smart indrettet – vores havde et rigtigt badekar, noget jeg ikke havde regnet med på en liveaboard. Hytterne på øverste dæk har alle private balkoner, hvilket gav plads til stille øjeblikke ved anker. Family Cabins på hoveddækket er lidt større og bedre egnet til par eller mindre familier. Vi nåede maksimalt 14 gæster, godt under kapaciteten på 20, så det føltes aldrig trangt.