Kimochi

Vi holder motorerne slukkede så længe som muligt, når vi rundser nordspidsen af Komodo Island. Vinden skal sidde i siden, hverken bagfra eller forfra – præcis rigtigt – og så svarer Kimochi. På sine 20 meter er hun ikke den største phinisi herude, men skroget af Ulin- og Jati-træ kender bølgerne. Vi har mærket, hvordan hun sætter sig i sejladsen mellem Sebayur og Batu Bolong, som om hun var født til det. Når musontiden skifter, justerer vi. Sådan holder vi tolv gæster stabile, uden at stemningen nogensinde brydes.

Der er plads til tolv i fem køjer, alle under dæk. Hver har individuel aircondition og rigtig ventilation, hvis du hellere vil have havluft. Ingen to køjer er helt ens – snedkerarbejdet her følger ikke serieproduktion. En har lidt højere loft, en anden vender mod den stille side, når vi ligger for anker ved Pink Beach. Besætningen ved, hvilke gæster der værdsætter hvad. Vor køkkenbræd kører på propangas, ikke strøm, for frisk hvidløg stegt i løg gør forskellen mellem et godt måltid og ét, du husker klokken 5 om morgenen, når solen rammer Padar.

På en standard 3D2N-tur ankommer vi eftermiddagstid. Gæster kommer fra fly fra Labuan Bajo, får lov til at slå sig til, og så sejler vi til Kelor for et afslappende eftermiddagssvøm i solnedgangen. Næste dag starter klokken 05:30 med kaffe og instruktion – Padars snoede sti kræver tidligt lys og lav varme. Klokken 07:30 står du på ridgen, men vi opholder os ikke længe. Strømmen bygger sig op mellem Komodo og Rinca ved middagstid, så vi skifter til Loh Liang for dragevandringen. Vi har rubberbåden klar 15 minutter i forvejen – rangersne venter ikke.

Efter frokost på dækket sejler vi videre til Pink Beach, ikke for stranden, men for revhældningen på østsiden. Svømmer du der, ser du mere end sand. Så til Manta Point sidst på eftermiddagen – samme sted, anden tidevand. Vi ligger for anker i modvind og lader strømmen føre dem ind. Du jagter ikke mantarok. Du venter. På dag 3 sejler vi østpå til Taka Makassar, hvis bølgerne er under 1,5 meter. Hvis ikke, giver Kanawas indre lagune stadig koraller og hvidt sand. Uanset hvad er vi tilbage i Labuan Bajo klokken 16:00, tanket op og rengjort, klar til næste besætning.

Dykkerudstyret er både DIN og Yoke – begge typer er tilgængelige. Vi har ekstra masker med briller til, ikke fordi vi reklamerer med det, men fordi nogen altid glemmer. Vores rubberbåd er en 5,2 meter RIB med 90 HK – nok til at undslippe en byge, men ikke for meget til at gå om bord. Vi kører ikke ekspeditioner til Weh eller Cenderawasih. Kimochi er til Komodo: vinden, strømmen, dragerne, tidevandet. Det er nok.