About Damai 1
Vi lægger Damai 1 med stævnen mod strømmen, når vi ankerer ud for Dampier Strait – det er den eneste måde at forhindre hende i at svinge ind i revet om natten. På 40 meter er Damai 1 behændig for sin størrelse, og med kun to gæstekahytter overstiger vores dykkerteam aldrig seks personer i vandet. Jeg har styret større både i disse farvande, men intet er lige så velafbalanceret. Bygget i 2008 kører hun stadig på de originale dobbelte MAN-motorer, og vi har holdt skroget stift med årlige stålinspektioner. Hun blev aldrig designet til masseturisme – kun tolv gæster, to ad gangen, med fuldt dykkerteam og køkken, der altid er klar til specialretter.
Vores gæster dykker Cape Kri ved daggry, hvor trevallierne jager langs revvæggen, og strømmen afslører pygmæsehæstesmås i gorgonierne. Vi planlægger det, så tidevandsopholdet rammer omkring 09:30 – lige nok strøm til at drive jer forbi anemonfiskkolonierne ved Manta Sandy, men ikke så meget, at I bliver slynget ud i de dybere kanaler. Besætningen markerer lodlinen med en gul float; I vil genkende den fra hundrede meter. Eftermiddagsdyk går til Nudibranch Point eller Arborek Jetty, afhængigt af bølgegang. Vi tæver ikke på stederne – hvis en anden båd allerede er ankeret, omplacerer vi os til et sekundært sted, som kun besætningen kender.
Mesterkahytten ligger agter, tværs over hele skibsbredden, med direkte adgang til dækket og et fast queen-seng. Den anden kahyt ligger for, lidt smallere, men med samme teaktræsindretning og porthuse, der trækker havluft ind. Begge har ensuite-dusche med rigtig vandtryk – ikke det dryp, man ofte ser på omdannede pinisi-både. Salonen bruger vi til instruktioner: laminerede kort på bordet, daglige noter om tidevand i en håndskrift, som dykkerne genkender. Ingen projektorer, ingen apps. Kun fakta, hentet fra 20 års rutiner i dette område.
Tre-dages ture starter fra Sorong. I er om bord klokken 13:00, installeret, inden vi sejler til Cape Kri til et dyk kl. 15:00. Natankring er typisk i den beskyttede bassin nær Piaynemo – stille, ingen bølgegang, og stjernerne spejler sig i kalkstensformationerne som spejlglas. Dag to starter kl. 06:00 med kaffe og havregrød, derefter en kort tur til Sardine Reef. Vi tidsplanlægger dykket til det mest aktive øjeblik for bytfisk. Klokken 11:00 er vi ved Arborek til jetty-walk og mudderdyk. Aftenen går til Mike’s Jetty – natdyk her er populære, men vi begrænser os til én gruppe, og kun hvis sigthøjden er over 15 meter.
Vi kører ikke faste rutiner ud over det første dyk. Strøm, bølgegang og gæsternes form præger resten. Hvis vinden tager til i strædet, flytter vi til de mere beskyttede steder i nord – Yenbuba, Kapatcol eller den skjulte udhængning ved Balbulol. Besætningen fører log: bundtid, luftforbrug, overfladetid. Intet gættes. Og hvis nogen når deres grænser, siger vi fra – høfligt, men bestemt. Dette er ikke et løb. Det handler om at se det, de fleste både går glip af: et harlekinkrabbes glimt under en pladekoralle eller hvordan lyset rammer revvæggen ved 30 meters dybde lige efter middag.
