Wailuli

Det første, jeg lagde mærke til, da vi sejlede ud fra Labuan Bajo klokken 7.00, var, hvordan vinden greb fat i stænket fra boven og sendte en fin tåge over armene, mens solen kravlede op bag Rinca. Wailuli, en 14,5 meter lang speedbåd, handlede ikke om at slappe af – den handlede om at nå frem. Allerede klokken 8.30 kredsede vi om Komodo Island og slukkede motoren nær Loh Liang, hvor rangers stod klar til at føre os i land. Vandringen blandt dragerne startede i skyggen af tæt skov, men inden for få minutter var vi over trætoppene, sved løb ned ad ryggen, mens vi så to Komodo-øgler vandre langs en vandhul.

Efter frokost på dækket – grillede fisk, frisk papaya og iste – sejlede vi videre til Manta Point. Kaptajnen satte os af lige opstrøms fra rensningsstationen, og inden for to minutter svømmede et par mantarokker under mig, munden åben, gællepladerne pulserende. Jeg havde set revhaier før, men intet som disse i deres størrelse og elegance. En kom så tæt forbi, at jeg kunne se balgskællet på dens skulder. Vi drev med strømmen i næsten 40 minutter og snorklede, mens båden langsomt fulgte med for at holde os i zonen.

Tidligt på eftermiddagen nåede vi Pink Beach. Sandet er virkelig pink, men ikke på afstand – det er først, når du står på det og kigger ned, at du ser koralleresternes blanding. Vi havde godt 90 minutter der, mere end nok tid til at svømme ud til fortøjningsbøjen og spotte papegøiefisk, der bidt i revet. Besætningen havde lagt håndklæder og køligt vand på den skyggede side af båden. Jeg husker, hvordan jeg sad med korslagte ben på dækket, skrællede en mango, som en af besætningen rakte mig, og så solen farve bakkerne gyldne.

Vi blev ikke for sent. Wailuli vendte tilbage mod Labuan Bajo omkring klokken 16.30 og skar sig over strædet, mens himlen blev mørkere. Turen var ujævn på strækninger – det her er ikke en katamaran – men kaptajnen kendte bølgerne og justerede kursen, så vi ikke blev gennemblødte. Klokken 18.00 var vi tilbage ved marinaen, trætte i lemmerne, med saltstiv hud, men fulde af energi efter alt, hvad vi havde set på én dag. Det var ikke luksus, men effektivt, ægte og proppet med vildt – en rigtig budget komodo-tur for familien.